NTR Holding A/S
Copenhagen Capital har besluttet at indlede tvangsindløsning af de resterende minoritetsaktionærer i NTR Holding A/S i medfør af selskabslovens §§ 70 og 72.
Tvangsindløsningsperioden løber fra 19. december 2025 til og med 16. januar 2026.
NTR Holding A/S' bestyrelse har i forlængelse heraf anmodet Nasdaq om, at selskabets B-aktier slettes fra handel og officiel notering med forventet sidste handelsdag 16. januar 2026.
NTR Holding-koncernen består af NTR Holding A/S, Thyholm ApS, NTR Invest A/S og R+S Baugesellschaft mbH.
NTR Holding A/S indgik den 28. juli 2025 aftale om køb af ejendommen beliggende Måløv Byvej 229, 2760 Måløv (Thyholm ApS). Købet af ejendommen sker i forlængelse af Copenhagen Capital A/S' overtagelse af aktiemajoriteten i NTR Holding A/S.
Arbejdet med afvikling af de tidligere entreprenøraktiviteter i R+S Baugesellschaft mbH, Tyskland, vil fortsætte.

